Resumé af tekst 3

Tekst 3 "Børn & kultur -mellem gamle og nye begreber og nye forestillinger" af Beth Juncker

Tiderne skifter, vi er gået fra modernitet til globalisering og er i gang med post eller senmodernitet, hvilket også påvirker begreber som børnekultur.

Kulturen er under forvandling og vi må nu være opmærksomme på, at børn rent faktisk skaber kultur og kultur ikke udelukkende er noget voksne præsenterer børn for. Børn er aktive deltagere og skaber af kultur. Børn må ikke længere udelukkende ses som becomings, men som beings. Børn er ikke nogen som skal formes til at blive voksne, de har noget elv noget at byde ind med. Dette udelukker dog ikke at de stadigvæk skal "fyldes på".


Det er vigtigt at skelne mellem kultur for børn, kultur med børn og børns kultur. Frem til 1980erne fandtes ingen forestillinger om børns egen kultur. Der fandtes kun de tilrettelagte oplevelsestilbud (kultur for børn) og aktivitetstilbud (kultur med børn).

Der er forskel på børnekultur og børns kultur. Børnekultur er noget som voksne skaber, mens børns kultur er noget børn skaber.

Børns kultur er en metakultur, som ikke er afhængig af andres/ældre/ normal forestilling om en kulturs ideer eller værdier. Børns kultur opstår bl.a. gennem leg, som opstår fordi det er sjovt.
Metakulturen opstår i pauserne mellem de voksenplanlagte og didaktiske aktiviteter. Det er her børnene kan være skabende og derved æstetiske.

Dermed er det æstetiske ikke længere kunst, bestemt af de voksne. Børn skaber æstetisk gennem leg, gennem dans, sang etc.

Vi bruger alle kroppen til at kommunikere med børn, til at frembringe grin, smil, angst, rytme etc.

Fokuspunkt 1: Er forskellen på børnekultur og børns kultur så vigtig, eller er det ordkløveri? Jeg tænker det godt kan blive ordkløveri og det vigtigste er at man er opmærksom på at børn også godt kan være skabere.

Fokuspunkt 2: når børn nu selv skaber kultur, skal vi voksne pædagoger så "på-dutte" børnene kunt og kultur eller skal vi helt lade vær? Jeg mener det skal være en kombination, hvor vi pædagoger anerkender børns kultur, men stadigvæk giver vores bud på kultur (eksempelvis litteratur) da det er med til at danne børnene