onsdag den 30. oktober 2013

Aktivitet 4

Refleksioner over undervisningsforløbet "Børns mundtlige legekultur"

Forløbet startede med artikler med forskellige synsvinkler omkring børnekultur, børns kultur og kultur af børn.
 Kultur af børn definerer at børn rent faktisk selv kan skabe kultur og ikke udelukkende er objekter, der har brug for at modtage kultur fra voksne. Børn er subjekter og selvskabende, hvilket jeg synes er interessant at lægge mærke til. At børn er subjekter betyder ikke at voksne ikke længere skal præsentere børn for kultur, tværtimod. Børn skal præsenteres for en masse kultur og udtryksformer, men samtidig skal der skabes rum og tid til kulturen der skabes af børnene selv.
Dette vil jeg helt sikkert forsøge at lægge mærke til i min hverdag i børnehaven.

Udover ovenstående øjenåbner så har forløbet, været med til at give mig gode idéer til forløb med fokus på børns sprog og de didaktiske muligheder der ligger i det inden for de pædagogiske læreplaner. Med forløb med sprog vil specielt kulturelle udtryksformer og krop og bevægelse være oplagte temaer at tænke ind over. Specielt præsentationsrunden ved seneste seminar indkald, gav gode idéer og gode synsvinkler.
Det er vigtigt at "gribe bolden" når børnene leger med ord og forsøge at føre dem videre med evt. rim og remser, lege, dans, musik osv.
Det at pjatte med sproget, lave nye ord og bytte om på navne på ting (eksempelvis kalde en kop for gaffel) er alt sammen med til at stimulere sprogudviklingen hos børn, hvilket er en meget vigtig proces i børns udvikling.
Sprog er ikke kun et kommunikationsmiddel, men et vigtigt redskab for kultur, herunder forståelse og skabelse af kultur.   

1 kommentar:

  1. Dejligt, at du er blevet opmærksom på, at det er vigtigt, at man, som pædagog, skal være bevidst om både at præsentere børn for forskellige sider af kulturen, og også skabe frirum, så de selv får mulighed for at skabe deres egne kulturer. God fornøjelse med afprøve det i praksis!

    SvarSlet