Aktivitet 4

Refleksioner over undervisningsforløbet "Børns mundtlige legekultur"

Forløbet startede med artikler med forskellige synsvinkler omkring børnekultur, børns kultur og kultur af børn.
 Kultur af børn definerer at børn rent faktisk selv kan skabe kultur og ikke udelukkende er objekter, der har brug for at modtage kultur fra voksne. Børn er subjekter og selvskabende, hvilket jeg synes er interessant at lægge mærke til. At børn er subjekter betyder ikke at voksne ikke længere skal præsentere børn for kultur, tværtimod. Børn skal præsenteres for en masse kultur og udtryksformer, men samtidig skal der skabes rum og tid til kulturen der skabes af børnene selv.
Dette vil jeg helt sikkert forsøge at lægge mærke til i min hverdag i børnehaven.

Udover ovenstående øjenåbner så har forløbet, været med til at give mig gode idéer til forløb med fokus på børns sprog og de didaktiske muligheder der ligger i det inden for de pædagogiske læreplaner. Med forløb med sprog vil specielt kulturelle udtryksformer og krop og bevægelse være oplagte temaer at tænke ind over. Specielt præsentationsrunden ved seneste seminar indkald, gav gode idéer og gode synsvinkler.
Det er vigtigt at "gribe bolden" når børnene leger med ord og forsøge at føre dem videre med evt. rim og remser, lege, dans, musik osv.
Det at pjatte med sproget, lave nye ord og bytte om på navne på ting (eksempelvis kalde en kop for gaffel) er alt sammen med til at stimulere sprogudviklingen hos børn, hvilket er en meget vigtig proces i børns udvikling.
Sprog er ikke kun et kommunikationsmiddel, men et vigtigt redskab for kultur, herunder forståelse og skabelse af kultur.   

Aktivitet 3

Nedenstående link leder videre til vores Prezi som blev brugt til fremlæggelse af aktivitet 3 lørdag d. 26. oktober:

http://prezi.com/4mggoko91fmr/iis/

Aktivitet 2: Vittigheder

Jeg vil i det følgende beskrive en situation fra uge 32 i år, en uge inden sommerferien for folkeskolen sluttede. I denne uge var jeg vikar i en SFO på en friskole. Denne friskole ligger i landlige omgivelser ikke så langt fra mit hjem. SFOén havde åben hele denne uge, så de børn med forældre der skulle arbejde i denne uge, havde et pasningstilbud.
Friskolen er er forholdsvis lille med ca. 120 børn på hele skolen. SFOén har plads til 40 børn, men er ikke fyldt ud.

I denne var der i gennemsnit 20 børn hver dag, så der var god tid til at være sammen med børnene og lytte til hvad de havde lavet i deres sommerferie.

En dag stod jeg sidst på eftermiddagen udenfor og spillede bold med to piger og en dreng, alle tre var kommende 2. klasses børn. Vi kastede til hinanden på kryds og tværs. Børnene fortalte om deres sommerferie.

Lige pludselig siger en af pigerne:
"Jesper vil du høre en vits?"
"Ja" svarede jeg
"Sandwich!" skreg pigen og grinte og stoppede med at spille bold.

Så gik der ellers lidt sport i de sjove indfald, som jeg ikke husker alle af, men det med at kaste og gribe bolden, var lige pludselig ikke så vigtigt længere.

Den samme pige siger:
"Jesper, ved du hvorfor halmballer ligger stille ude på marken?"
"Øhh nej det ved jeg ikke" svarer jeg
"Det er fordi de føler sig presset til det" siger hun og griner

Senere fortæller hun videre:
"Jesper, ved du hvorfor vores hest der hjemme ikke må skifte pære i lamperne?"
"Det kan en hest jo ikke" svarer jeg og griner (jeg kender godt vitsen)
"Det er da fordi den altid taber pærerne" siger hun og griner
Netop denne gåde/vits står også i: Bjerregaard, Povl: Børns mundtlige legekultur, I: Mogens Sørensen (red): Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk forlag 2007

Det er den samme pige, som fortæller alle tre vitser. De to andre børn griner. Om de helt forstår ordspillet er jeg ikke helt sikker på.

Disse tre vitser hører under gåder og gådevitser, som er beskrevet i Bjerregaard, Povl: Børns mundtlige legekultur, I: Mogens Sørensen (red): Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk forlag 2007, side 273-276.

Alle tre fortællinger indeholder spørgsmål-svar-formlen. De tre svar kommer prompte og forventningsfuldt fra pigen, som griner højlydt allerede inden jeg når at svare. Svarerne indeholder tvetydigheder eksempelvis at halmballerne føler sig presset. Man kan blive presset til noget, men man kan i bogstaveligste forstand også blive sammenpresset som hamballer er.  

Resumé af tekst 3

Tekst 3 "Børn & kultur -mellem gamle og nye begreber og nye forestillinger" af Beth Juncker

Tiderne skifter, vi er gået fra modernitet til globalisering og er i gang med post eller senmodernitet, hvilket også påvirker begreber som børnekultur.

Kulturen er under forvandling og vi må nu være opmærksomme på, at børn rent faktisk skaber kultur og kultur ikke udelukkende er noget voksne præsenterer børn for. Børn er aktive deltagere og skaber af kultur. Børn må ikke længere udelukkende ses som becomings, men som beings. Børn er ikke nogen som skal formes til at blive voksne, de har noget elv noget at byde ind med. Dette udelukker dog ikke at de stadigvæk skal "fyldes på".


Det er vigtigt at skelne mellem kultur for børn, kultur med børn og børns kultur. Frem til 1980erne fandtes ingen forestillinger om børns egen kultur. Der fandtes kun de tilrettelagte oplevelsestilbud (kultur for børn) og aktivitetstilbud (kultur med børn).

Der er forskel på børnekultur og børns kultur. Børnekultur er noget som voksne skaber, mens børns kultur er noget børn skaber.

Børns kultur er en metakultur, som ikke er afhængig af andres/ældre/ normal forestilling om en kulturs ideer eller værdier. Børns kultur opstår bl.a. gennem leg, som opstår fordi det er sjovt.
Metakulturen opstår i pauserne mellem de voksenplanlagte og didaktiske aktiviteter. Det er her børnene kan være skabende og derved æstetiske.

Dermed er det æstetiske ikke længere kunst, bestemt af de voksne. Børn skaber æstetisk gennem leg, gennem dans, sang etc.

Vi bruger alle kroppen til at kommunikere med børn, til at frembringe grin, smil, angst, rytme etc.

Fokuspunkt 1: Er forskellen på børnekultur og børns kultur så vigtig, eller er det ordkløveri? Jeg tænker det godt kan blive ordkløveri og det vigtigste er at man er opmærksom på at børn også godt kan være skabere.

Fokuspunkt 2: når børn nu selv skaber kultur, skal vi voksne pædagoger så "på-dutte" børnene kunt og kultur eller skal vi helt lade vær? Jeg mener det skal være en kombination, hvor vi pædagoger anerkender børns kultur, men stadigvæk giver vores bud på kultur (eksempelvis litteratur) da det er med til at danne børnene