Tekst 2

Resumé af "At skabe antropologisk viden om børn" af Eva Gulløv og Susanne Højlund

Teksten handler om hvordan man kan tilegne sig viden omkring børn gennem feltarbejde. Feltarbejde er en overordnet betegnelse af forskellige etnografiske metoder, som er en grundsten i antropologisk arbejde.
Der er mange forhold der spiller ind i feltarbejdet og man må derfor gøre sig mange overvejelser inden, i forbindelse med arbejdet og i forbindelse med refleksionen omkring feltarbejdet.
Teksten tager udgangspunkt i børn og i hvordan feltarbejde blandt børn kan udføres.

Deltagerobservationer er vigtige i forhold til at tilegne sig viden om børn, da man ikke kan udlevere eksempelvis spørgeskemaer til børn, hvor de kan svare på forskellige spørgsmål og derved give forskeren viden omkring deres hverdag. I forbindelse med deltagerobservationer og feltarbejdet i det hele taget, er vigtigt at lægge afstand til sin egen kendte verden og sine egne værdier. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i lokale forhold inden feltarbejdet igangsættes. At undre sig er et andet vigtigt element i feltarbejdet og i forbindelse med deltagerobservationer.

Kontekst er et vigtigt forhold i forbindelse med studier omkring børn. Som forsker børn man overveje kontekster man ønsker at observerer børn i. Det er på forhånd svært at sige hvordan konteksten påvirker børnene og deres handlinger, så derfor er det vigtigt at observere i flere forskellige kontekster og først til slut i det lange feltarbejde, vil det være tydeligt hvordan den enkelte kontekst påvirker.

Uanset hvordan forskeren bærer sig ad, så vil resultatet af feltarbejdet aldrig blive 100% objektivt. Fortolkning er uundgåelig og derfor er det vigtigt at forholde sig til flere fortolkningsmuligheder end én. Der vil også altid foregå en udvælgelse af det man som forsker skriver ned, da det er umuligt at få alle detaljer med, specielt når der er fokus på nonverbale handlinger.
Subjektivitet er altså et vilkår indenfor feltarbejde med børn og netop derfor er indlevelse og refleksion over indlevelsen et grundvilkår.

Antropologi er rettet mod børns handlinger og viden og ikke mod deres perspektiver. Grunden hertil er, at vi aldrig vil kunne dele deres erfaringer. Børn er eksperter i deres eget liv og derfor vil den forståelse vi får gennem observationer aldrig være helt identisk med børns egen forståelse.

Fokus punkt 1: Deltagerobservationer eller video optagelser? Er det ene bedre end det andet, eller bør man veksle mellem disse to metoder, for at få så mange deltaljer med som muligt?

Fokuspunkt 2: Hvorfor tale om børneperspektiv, når der på side 31 står: " Antropologisk forskning retter sig således mod børns viden og handlinger, ikke mod repræsentation af deres perspektiver, for vi kommer aldrig så tæt på, at vi kan sige vi deler deres erfaringer eller ved, hvordan de tænker"?