fredag den 27. september 2013

Aktivitet 1

Resumé af "Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb! Børns kulturelle udtryksformer og værdier" af Beth Juncker

Det overordnede mål med artiklen er at fortolke temaet "Kulturelle udtryksformer og værdier", som er en del af loven om Pædagogiske læreplaner, som efter lov skal indgå i danske daginstitutioner.

Forfatteren mener, at det er en eksplosiv cocktail at tænke børns kulturelle udtryksformer sammen med læreplaner, da læring i almen forståelse handler om at få viden og dannelse, der gør det muligt at navigere i et voksent arbejdsliv.
De overnationale uddannelses -og kompetencetænkninger, foreskriver at læring skal integreres i leg i daginstitutionen. Heri ligger den føromtalte farlige cocktail, da læreprocesserne i legen ikke lægger sig op ad læreprocesserne for undervisning.

Man må, efter forfatterens mening, derfor tænke anderledes omkring børnekulturbegrebet. I det 19. og 20. århundrede så man børn som objekter, der skulle formes af voksne (subjekter). Børn skulle fodres med kultur (fortællinger, kunst, musik etc.) defineret af voksne. Børnekulturbegrebet sås som et socialiserings -og dannelsesfelt, defineret af voksne. Børn som objekter skulle gennem dette felt for selv at blive subjekter.

Der må nu gøres op med denne tækning, da børn rent faktisk er kultur skabere og børnekulturbegrebet bør derfor ses som et æstetisk felt, hvor børn skaber kultur.
Lektor Flemming Mouritsen skrev i 1996 artiklerne "Børnekultur-legekultur", hvor han ud fra et antropologisk syn bekriver børn som subjekter. Børn erkender gennem handlinger og skaber kultur gennem eksempelvis leg, fortællinger, gangarter og lyde. Når børn skaber kultur bliver børnekultur til et æstetisk felt, som ikke længere udelukkende defineres af voksne. Det meningsfulde i de æstetiske processer ligger i selve formen, legen og det sociale samvær, som skabes af dem der er med, nu og her. Kvaliteten af det æstetiske defineres af dem der er med. Det er altså dem, der er med i legen der afgør om det er godt eller skidt.

Der gøres her op med tanken om, at børn er objekter og ikke subjekter.

Fokuspunkt 1: At børn er subjekter, der selv kan definere om noget er godt eller skidt. Vi voksne skal ikke udelukkende se dem objekter, der skal fyldes med kultur vi nødvendigvis synes er godt.

Fokuspunkt 2: At vi voksne bør være mere opmærksomme på små ting, som gangarter, lege osv. og ikke forsøge at undertrykke dette, eksempelvis ved at skynde på et barn når det forsøger at undgå at træde på "stregerne" mellem fliserne. Men derimod anerkende at det er del af barnets dannelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar