torsdag den 7. november 2013

Kulturmøder aktivitet 1

Jeg har valgt at skrive en samlet tekst, hvor svar på alle 8 spørgsmål indgår.

Efter at have læst artiklen "Kulturmøder i pædagogisk arbejde" i bogen "Dansk Kultur og kommunikation" af Mogens Sørensen har jeg valgt følgende citat fra side 235:

"Når vi kommunikerer med personer, der ikke er født og opvokset i Danmark, er det også vigtigt at holde sig for øje, at ringe sprogbeherskelse nærmest automatisk sætter en person i en underlegen situation. Helt generelt kan man sige, at god sprogbeherskelse giver magt, mens ringe formuleringsevner og ordforråd stiller en svagt i samtalen. Der er faktisk en utrolig tæt sammenhæng mellem sprogbeherskelse og status og magt i både sociale og menneskelige relationer"

Jeg synes, at dette citat siger meget om kulturmøder og siger noget om hvor vigtigt sproget er. Som det også nævnes i teksten så er sprog koder, som vi lærer gennem vores opvækst når vi er sammen med andre. Sprog er både verbalt og nonverbalt, så det talte sprog og kropssproget er fyldt med koder, som er forskellige fra kultur til kultur. Der kan både være forskel på sproget (koderne) mellem etniske danskere og mellem danskere med anden etnisk herkomst. Det vil sige at, der er forskel på hvordan en havnearbejder fra Sydhavnen og en direktør fra Hellerup kommunikerer, ligesom der er forskel på hvordan en etnisk dansker og en iraner kommunikerer.

Som pædagoger er vi nødt til, at forholde os til at der er findes en utal af måder at kommunikere på og at der IKKE findes én måde der er den rigtige. Pædagogen må forsøge at sætte sig ind i og afkode, hvordan den man møder kommunikerer og hvilke forudsætninger der ligger til grund herfor. Pædagogen kan naturligvis ikke kende eller "knække" alle koder, men i kulturmødet er det vigtigt at forsøge at sætte sig ind i den andens forudsætninger for kommunikation.
Citatet siger også noget om, at sprog og formuleringsevne er lig med magt. For eksempel kan havnearbejderens måde at kommunikere på, give ham magt i Sydhavnen (havnearbejderens felt), mens direktøren via sit sprog og formuleringsevne kan have magt indenfor sit felt. For at skabe et positivt kulturmøde, må pædagogen forsøge at kommunikere/formulere sig, så ingen parter i kulturmødet føler sig underlegen. Pædagogens arbejde er relations dannelse og alt andet lige, vil det påvirke relations dannelsen i negativ retning, hvis en part i kulturmødet føler sig underlegen. Pædagogen skal dog stadigvæk optræde som fagpersonen og professionelt i kulturmødet.

Pædagogen bør derfor være opmærksom på egne formuleringer, eget kropssprog og så vidt muligt sætte sig ind i den andens forudsætninger for og måde at kommunikere på inden et kulturmøde om end det er et møde med personer af anden etnisk oprindelse end dansk, en etnisk dansker fra et specifikt miljø/felt eller om det er en person med nedsat funktionsevne.

Som tidligere nævnt, så er relations dannelse en rigtig vigtig del af det pædagogiske arbejde, så derfor bør vi beskæftige os med kulturmøder. En dårlig oplevelse, kan være med til at påvirke relations dannelsen i negativ retning. Som det også nævnes i teksten så er kultur ikke statisk og man kan derfor ikke sætte alle muslimer eller havnearbejdere (uden sammenligning i øvrigt) i samme bås. Kultur for den enkelte er individuel og påvirkes af de oplevelser den enkelte får i løbet af livet (her kunne man inddrage Bourdieu og hans Habitus begreb, men det undlader jeg).
Pædagogen bør derfor så vidt muligt sætte sig ind i den andens situation og kommunikations forudsætninger inden mødet. Det at være på forkant i forbindelse med kulturmødet er, efter min mening bedre end at være på bagkant og skulle reparere på eventuelle dårlige oplevelser eller misforståelser senere hen.

Jeg mener det er vigtigt at gå ind i kulturmøder uden fordomme. Kultur er foranderligt fra individ til individ og derfor kan eksempelvis den ene iranske familie være helt anderledes end en anden iransk familie eller for sags skyld den ene etnisk danske familie og den anden. Jeg mener det er vigtigt altid at tage udgangspunkt i den enkelte og forsøge at opbygge den gode relation.
Jeg vil i forløbet med kulturmøder gerne have øve mig i og måske få "teknikker" eller ideer til hvordan jeg hver eneste gang tager udgangspunkt i den enkelte og blive bedre til, at afkode både verbal og nonverbal kommunikation, samt blive mere opmærksom på min egen kommunikation og hvordan modtageren afkoder denne.

Min umiddelbare interesse ligger omkring familier med anden etnisk herkomst end dansk. Jeg har igennem 6 år (og gør det stadigvæk) arbejdet i en daginstitution, hvor der er en del børn med anden etnisk herkomst. 20-25% af børnene er ikke etnisk danske og dermed det vi kalder tosprogede. For øjeblikket er der mange nationaliteter lige fra kinesere, rumænere, polakker, grønlændere, tyskere til albanere og roma børn. I denne daginstitution har det altid været sådan og derfor har der altid været meget fokus på kulturmøder og hvordan vi får det bedste ud af dem og dermed skaber gode relationer med børnene og deres familier. En del af familierne har gennem årerne haft flere børn i daginstitutionen og kender dermed efterhånden rytmen i en dansk daginstitution. Alligevel fornemmer jeg ofte, at der sker misforståelser, mellem pædagoger og "nye" som gamle familier. I øvrigt sker der i bund og grund lige så mange misforståelser mellem etnisk danske familier og pædagoger, hvilket siger mig, at kultur jo er meget bredt og kulturmøder både dækker over møder med ikke etnisk danske familier og etnisk danske familier.

Jeg vil i dette holde mig til kulturmøder med familier af anden etnisk herkomst end dansk.

Jeg synes generelt at familierne med anden etnisk herkomst end dansk er meget taknemmelige overfor den omsorg pædagogerne giver deres børn. Jeg husker en far, som var så taknemmelig over at der i dagsinstitutionen var sat fokus på sprogstimulering af hans søn. Faren var lykkelig over, at hans søn fik hjælp til at lære dansk, da faren selv havde haft kæmpe problemer med det, da han var ung og gik på en ungdomsuddannelse.
Et negativt eksempel, som blev vendt til et positivt, var for nogle år siden, hvor forældrebestyrelsen i daginstitutionen havde besluttet at der en gang i mellem om fredagen skulle være "forældre-kaffe" hvor forældrene kunne komme og drikke en kop og sludre med de andre forældre eller pædagogerne og lege med deres børn. En god og ret klassik idé, som helt sikkert foregår mange steder. Forældrebestyrelsen bagte kage til hver arrangement og hængte opslag op omkring det. Efter noget tid gik det op for os at børn og forældre fra familier med anden etnisk herkomst end dansk, stort set aldrig satte sig ned og sludrede. Forældrebestyrelsen og pædagogerne synes det var lidt mærkeligt og egentlig synd for børnene at de aldrig deltog i "forældre-kaffe" og derfor besluttede vi os for at finde ud af hvorfor de aldrig deltog. Det viste sig at familierne ikke rigtig forstod hvad det gik ud på og egentlig troede et var et møde, som de så af høflighed ikke ville forstyrre. Derfor forlod de børnehaven ekstra hurtig de fredage. De var vant til, at få en personlig seddel i hånden med en forklaring, når de skulle møde op til et arrangement og det fik de jo ikke i forbindelse med "forældre-kaffe", hvor der "bare" et opslag. Denne misforståelse blev vendt til noget positivt og efterfølgende deltog alle i "forældre-kaffe".

De klassiske faldgruber inden for kulturmødet, tænker jeg er de fordomme man som person kan have overfor andre om det så er havnearbejdere eller muslimer. Vi som pædagoger SKAL lægge vores personlige holdninger, fordomme og negative oplevelser hjemme i skuffen og ikke tage dem med på arbejde. Pædagogen skal være professionel i forbindelse med kulturmødet uanset hvilken etnicitet dem man møder kommer fra/med.
Kulturforskelle bør ikke være hindrende for den pædagogiske faglighed, her skal pædagogen vise sin professionalisme. Derudover skal pædagogen bruge de pædagogiske metoder i forhold til hvilken kultur pædagogen arbejder med. Pædagogen bør også være åben overfor andre kultures måder/metoder, da det jo kan være de kan bruges i forhold til et specifikt barn/borger/familie.




2 kommentarer:

  1. Tak for dit uddybende indlæg, Jesper! Det er et velvalgt citat - og du gør dig nogle gode refleksioner over forholdet mellem magt og sprog. Og jeg er enig med dig i, at pædagoger (....og alle andre) skal være bevidste om, at der er et utal af måder at kommunikere på! Dine refleksioner om, at det er bedre at forbygge end evt. at skulle konfliktløse er gode! Og situationen med udeblivelse fra forældrekaffe i børnehaven er jo et godt eksempel på, at åbne og forbyggende samtaler er med til at forbedre kulturmødet.

    SvarSlet
  2. Tak for din kommentar Minea. Jeg synes også det er spændende emne med kulturmøder, da det alt alt for ofte går galt og vi derfor skal have fokus på det. Det er tit at der skal så lidt til, før det går godt i stedet for skidt

    SvarSlet